Naturgruppen

natur
Naturgruppen på tur i Knudmosen.


Kom op af sofaen og tag med på tur! 


Du bliver så frisk og glad af det!

 

- Kan du lide at komme ud, hvor der er højt til himlen - i al slags vejr?

 

- Nyder du træernes susen, havets brusen og bålets knitren?

 

- Er du til vandre-, cykel-, fiske- eller sejlture?

 

- Har du hang til aktiviteter og oplevelser i naturen?

 

- Har du lyst til at udforske naturen i fællesskab med andre singler?

 

Ja så har vi et godt tilbud til dig!

 

Naturudvalget arrangerer ture ud i det blå, ca. en gang om måneden.
Turenes indhold og længde vil variere, da oplevelser i naturen kan

være mange ting! Der vil være såvel korte som længere ture - og

måske endda ture med overnatning.

 

Vi lægger vægt på naturoplevelsen og det sociale samvær.
Der er altid indlagt kaffe- eller spisepause, og vi stopper op,
hvis der er noget interessant at kigge på.

 

Turene afvikles i et tempo, hvor alle kan være med. Har du børn, er de

også velkomne. Vær dog obs på turens længde.  Deltagere med hund

bedes altid sørge for at holde dem i snor af hensyn til både turens

deltagere og andre personer og dyr, som vi støder på undervejs.

 

Vi bestræber os på, at turene ligger i en overskuelig afstand fra Herning,

så vi ikke skal køre så langt.  Singler uden bil har også mulighed for at

være med,  da vi altid mødes i klubben i Danmarksgade først, hvor vi

så fordeler os i de biler, der er til rådighed. 

Der betales for kaffe og samkørsel på turene.

 

Har du en go' ide til, hvor turene kan gå hen fremover - ja så henvend

dig til os! Kridt skoene, kom op af sofaen og tag med på tur!  Du bliver

så frisk og glad af det!

 

Naturhilsen

 

Steen tlf 29 66 52 87 - email stos@privat.dk

 

Ole tlf. 60 63 69 64 - email ojdk@webspeed.dk